genveks

Derfor skal du have et genveksanlæg

Derfor skal du have et genveksanlæg

Varmegenvinding, også kaldet genveks, er en smart og effektiv måde, at få ventileret luften i dit hjem uden det store varmetab. Et genveksanlæg er et ventilationssystem, der udskifter luften i et eller flere rum i dit hjem uden, at du har det store varmetab. Med dette smarte system kan du altså få konstant frisk luft hele året uanset temperaturen udenfor. På den måde kan du give dit hjem et godt og sundt indeklima, hvor du samtidig slipper for diverse problemer såsom fugt, skimmelsvamp og støvmider.

Hvad er et genveksanlæg

Genveksanlægget er et system, der sørger for, at luften indenfor i dit hus bliver udskiftet med den friske luft udenfor. I ”svingdøren” hvor luften mødes sørger systemet i varmeveksleren for, at varmen i luften på vej ud bliver overgivet til luften på vej ind. På den måde vil den friske luft udefra have cirka samme temperatur som luften indenfor i dit hjem. Faktisk kan helt op til 95% af varmeenergien blive genbrugt i genveksanlægget.

Genveksanlægget er altså en smart og klimavenlig løsning, der giver dig et bedre indeklima uden at det kan ses på din varmeregning. Anlægget kræver dog nogle rør, der har en diameter på minimum 12,5 cm. Disse rør indlægges typisk, hvis din bolig har et uudnyttet luftrum eller en krybekælder. Dog kan de sagtens laves i andre typer boliger også.

Skal du bygge nyt?

Skal du dog have bygget et helt nyt hus fra bunden af, så kan du med fordel få integreret et genveksanlæg helt fra starten. Så kan det enten integreres i et loftrum eller indarbejdes i væggene, så du aldrig ser rørene. På den måde kan du få indarbejdet en miljøvenlig feature mere i dit hus, der også gør det nemmere for dig at overholde bygningsreglementets krav til nye huse i forhold til lavt energiforbrug og tilstrækkelig udskiftning af luften i dit hus.